Hvad er stress

Vi siger ofte, at vi er "stressede". Men det betyder ofte bare, at vi har travlt - måske lidt mere end vi bryder os om. Travlhed er dog ikke stress.

Stress kan inddeles i to kategorier: Kortvarig og langvarig stress.

Kortvarig stress oplever vi, når vi står overfor nogle større udfordringer som fx at nå en deadline på arbejdet, gå til eksamen, holde en konfirmation. Her sættes nogle reaktioner i gang i kroppen, som gør os i stand til at yde vores bedste: fx skærpet opmærksomhed, øget koncentration, energi. Kortvarig stress kan dog også give angst og handlingslammelse. Når opgaven er klaret er der brug for hvile, symptomerne vil lægge sig og vi vil være tilbage i normal tilstand.

Hvis en stresstilstand varer ved i uger og måneder har man langvarig stress. Varigheden afhænger bl.a. af hvor stor belastningen er. Ved langvarig stress er der en vedvarende anspændthed og ulyst. Svært ved at fokusere og huske. Søvnproblemer, irritabilitet, angst, dårligt humør. 

Symptomer på stress

Psykiske symptomer

  • Vrede
  • Tristhed
  • Angst
  • Skam og lavt selvværd
  • Tankemylder og vedvarende bekymringer

Fysiske symptomer

  • Smerter i nakke og skuldre
  • Hovedpine
  • Problemer med fordøjelsen
  • Trykken for brystet
  • Allergier og andre kroniske lidelser bryder ud eller bliver værre
  • Hjertebanken


Kognitive symptomer

  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Manglende overblik
  • Mentale blackouts
  • Følsomhed over for lyd og lys

Adfærdsmæssige symptomer

  • Tendens til social tilbagetrækning
  • Hektisk aktivitet og tale
  • Passivitet og apati
  • Stort forbrug af stimulanser eller mad
  • Manglende appetit
  • Søvnproblemer

Stress, bekymringer og tankemylder

Stress kan også skyldes tankemylder og konstante bekymringer, som det synes umuligt at "slukke for". Det kan være bekymringer om ting, der kan gå galt, alvorlige sygdomme, økonomi, parforholdet, fremtiden, frygt for at sige noget forkert eller begå fejl.

Når tankerne kører i ring med negative eller skræmmende tanker, er det almindelig at opleve krops angst- og stress symptomer, som uro, koncentrationsbesvær, søvnproblemer m.m.

Mange mennesker oplever perioder af kortvarig eller langvarig stress

Behandling af stress afhænger af hvad der er årsagen. Der kan være brug for hjælp til at skabe balance mellem krav og kræfter i privatlivet eller arbejdslivet, lære teknikker til at finde ro, slappe af og strukturere hverdagen.

Hvis stress skyldes bekymringer og tankemylder er der brug for et terapeutisk forløb med fokus på at reducere bekymringsadfærd. Dette gøres bedst med Metakognitiv terapi, som er udviklet til behandling af ovetænkning, bekymringer og grublerier.